Kranio sakral terapi | Baby og børn
Ved min kranio sakral terapi behandling til babyer og børn fokuserer jeg på at give støtte og ro som fremmer barnets sunde og naturlige udvikling.
Kranio-sakral terapi er en nænsom behandlingsform, der arbejder med kroppens eget nervesystem og understøtter evnen til at finde ro og balance. Behandlingen udføres med meget blide berøringer og tilpasses altid barnets alder, behov og tempo, her er der ingen hurtige løsninger eller hårde greb.
Kranio sakral terapi | Baby
Spædbørn kan reagere med uro, gråd eller spændinger, hvis kroppen har været udsat for belastning under graviditeten, fødslen eller tiden lige efter. Det kan komme til udtryk som maveproblemer, søvnbesvær eller fysiske skævheder i kroppen.
Mange af disse udfordringer kan have deres udspring i graviditeten fx hvordan baby har ligget i livmoderen eller i selve fødslen, hvor kroppen kan have været under stort pres. Det ses ofte ved, at baby foretrækker én side ved amning eller søvn.
De fleste børn er stærke og robuste, men nogle har brug for lidt ekstra støtte i starten af livet. Ofte kan få, blide behandlinger være med til at give kroppen bedre forudsætninger for at falde til ro og udvikle sig mere frit, både fysisk og mentalt.
Behandlingen foregår altid i trygge rammer, med mor eller far tæt på og i et tempo, som babyen er tryg ved.
BABYER KAN HAVE GAVN AF TERAPI VED -
▸ Uro, gråd, dårlig søvn
▸ Maveproblemer, kolik, refluks
▸ Spændinger i krop og mave
▸ Skævt eller fladt baghoved
▸ Præference for kun at kigge til en side
▸ Nedsat bevægelighed i nakken
▸ Skævheder i kroppen, fx baby ligger som en banan
▸ Reaktioner efter kejsersnit, sugekop eller en krævende fødsel
TEGN PÅ SPÆNDINGER ELLER UBALANCE HOS BABY -
▸ Amning fungerer bedst fra det ene bryst
▸ Baby har en favoritside at ligge på
▸ Vedvarende eller uforklarlig gråd
▸ Urolig søvn
▸ Baby virker anspændt i kroppen
▸ Synlige skævheder i hoved eller krop
▸ Spændt mave, luft eller udfordringer med afføring
Det er naturligt at håbe, at tingene går over af sig selv, men gentagen uro eller spænding kan med tiden sætte sig i kroppen. Et tjek kan derfor give både baby og jer som forældre, mere ro og klarhed.
“Børn og unge responderer ofte hurtigt på den blide behandling, da kroppen endnu ikke er præget af mange års spændinger. Terapien giver mulighed for at give slip, finde ro og skabe bedre balance, på en tryg, respektfuld og naturlig måde.“
- Maria Løvendahl Johansen, uddannet og kranio sakral terapeut
Kranio sakral terapi til børn og unge
Børn og unge kan have stor gavn af Kranio Sakral terapi, især når kroppen reagerer på stress, spændinger eller overbelastning. Behandlingen tager udgangspunkt i kroppens naturlige rytme og kan støtte både fysisk og følelsesmæssig trivsel.
Nogle børn reagerer med uro, stærke følelser eller indre spændinger, når nervesystemet er belastet. Det kan vise sig i hverdagen som udfordringer med søvn, koncentration, indlæring eller følelsesmæssig ubalance. Kranio Sakral terapi kan her være en blid og støttende behandlingsform.
Jeg arbejder med børn og unge i forhold til en række forskellige problematikker, blandt andet-
▸ Spændinger i nakke, ryg eller kæbe
▸ Søvnproblemer, træthed og hovedpine
▸ Uro og koncentrationsbesvær – f.eks. i forbindelse med ADHD eller autisme
▸ Følelsesmæssige udbrud
▸ Indlæringsvanskeligheder
▸ Tics og uro i kroppen
Behandlingen tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Når nervesystemet falder mere til ro, kan det skabe bedre forudsætninger for trivsel og udvikling.