Kranio sakral terapi mod stress

Stress er en fysisk sygdom, hvor din krop producerer for mange stress hormoner, kortisol og adrenalin, og er egentlig et tegn på ubalance i dit liv, der psykisk gør det svært at overskue. Stress er altså en fysisk sygdom forårsaget af psykisk udfordring. Det er en folkesygdom, som skal bekæmpes. Hjertebanken, søvnbesvær, pludselige gråd og manglende overskud som følge af stress kender jeg alt til - jeg har selv været der. Kranio sakral terapi forebygge og afhjælpe alvorlige stress sygdomme.


Hvorfor er Kranio Sakral terapi godt imod stress?

Når man arbejder med Kranio Sakral terapi er man inde og arbejde med kroppens nervesystem. Stress, som mange af os mærker, og som desværre er blevet en del af manges virkelighed i et samfund, hvor begge forældre arbejder, ofte på fuldtid og med et familieliv der skal hænge sammen, er det svært at få til at hænge sammen. Det kan også være, at man har et arbejde, hvor arbejdsbyrden ikke passer til den tid man har.

Stressen sætter sig i kroppen på mange måder, som kan variere fra person til person. Det kan være dårlig søvn, hjertebanken, tankemylder, ondt i maven og helt generelt en uro i kroppen, hvor det føles som om, at alt det man prøver at gøre, ikke er godt nok. Det sætter sig i kroppen og roder i vores system. Det sætter sig i skuldrene, i nakken og kæberne, det kan føles mere besværet at trække vejret, så det tager kontrollen over vores åndedræt.

Her kan Kranio Sakral terapi være et redskab til at få ro. Kranio Sakral terapi er en blid, men dybtvirkende behandlingsform, der får nervesystemer i ro og hjælper kroppen til at finde tilbage til sin egen rytme. At få lov til at give sig hen og komme helt ned i kroppen, kan afhjælpe stressen.


“Hjertebanken, søvnbesvær, pludselige gråd og manglende overskud som følge af stress kender jeg alt til - jeg har selv været der. Det er blevet min mission at afhjælpe så dårlig livskvalitet“


- Maria Løvendahl Johansen, uddannet kranio sakral terapeut




En krop med stress

Når vi bliver stressede, er det ikke kun tankerne, der kører i overgear, kroppen gør det samme. Nervesystemet, hormonerne, musklerne, vejrtrækningen, alt bliver påvirket. Kroppen går i “overlevelsesmode” og det kan være fint i en korte perioder af gangen, men ikke når det varer i uger, måneder eller år.

I Kranio Sakral Terapien arbejder man med det autonome nervesystem, altså den del af kroppen, der styrer alt det, vi ikke selv behøver at tænke over, vejrtrækning, puls, fordøjelse og meget mere. Når vi er stressede, er den sympatiske del (kamp/flugt-systemet) på overarbejde. Kranio Sakral terapi hjælper kroppen med at aktivere den parasympatiske del af det autonome nervesysten, det system, der får os til at falde til ro, fordøje, hele og restituere.

Det sker ved blide, præcise berøringer, der sender signaler til nervesystemet om, at alt er okay. Der er ingen fare. Du må gerne slappe af nu. Der er teknikker, der er særlig egnet til at afhjælpe stress.Kranio Sakral terapi er ikke et quick fix. Ligesom stressen har opbygget sig over tid, tager det også kroppen tid at finde tilbage til sig selv igen. Som behandler bruger jeg mine hænder til at mærke hvor spændinger sidder og mærker hvad kroppen har brug for. Behandlingen er altid meget blid og ved stress, bliver jeg ofte længe, de steder hvor kroppen har brug for opmærksomhed.

Når jeg lægger hænderne blidt på fødder, knæ, hofte, diafragma, skulder og hoved, kan jeg mærke kroppens rytme, den såkaldte kranio-sakrale rytme. Den skal gerne bevæge sig i et roligt og tydeligt tempo, men ved spændinger eller restriktioner, fortæller kroppen mig, at den har mistet sin balance.

Under behandlingen begynder rytmen ofte at ændre sig, den bliver mere harmonisk, mere flydende. Det er som om, kroppen husker, hvordan den faktisk gerne vil have det. Mange oplever, at de efter kort tid kommer ind i en tilstand mellem søvn og vågenhed, det sted, hvor hjernen slipper kontrollen og kroppen får lov at tage over.

Kranio sakral terapi er effektiv stress behandling

Stress symptomer


Fysiske symptomer bl.a. -

► Hovedpine
► Træthed og udmattelse
► Hjertebanken og høj puls
► Svært ved at sove
► Svært ved at tabe vægt

Psykiske symptomer bl.a. -

► Dårlig koncentration
► Problemer med at huske
► Irritabel, opfarende og kort lunte
► Ængstelige, nervøse tanker
► At man er fjern/ ikke er tilstede i sociale situationer



Stress sætter sig i kroppen

Vi kan ikke tænke os ud af stress. Vi kan forstå den, analysere den, planlægge pauser og lave lister, men hvis vi ikke laver ændringer i vores liv og især giver kroppen den pause og ro, den har brug for, bliver stressen siddende. Det er derfor at mange, selv efter en ferie, stadig føler sig trætte og pressede. Hjernen fik måske lidt ro, men kroppen står stadig med speederen i bund.

I Kranio Sakral terapi vi starter med kroppen. Det er ligesom med en fobi, man ved godt, at edderkoppen ikke er farlig, men kroppen siger stadig, at den ikke ønsker at gå for tæt på. Når kroppen falder til ro, begynder sindet at følge med. Det er her, ændringerne sker.

Mange klienter fortæller, at de under behandlingen mærker, hvordan spændinger i kæber, nakke eller skuldre pludselig slipper, uden at de har gjort noget aktivt. Andre mærker varme, prikken eller en fornemmelse af, at energien begynder at flyde igen. Og næsten alle siger bagefter: “Jeg føler mig helt rolig, men på en anden måde, end når jeg bare slapper af på sofaen.” Det er fordi, kroppen ikke bare slapper af, den regulerer sig selv. Den genfinder balancen i nervesystemet. Og det er der, stress kan slippe sit tag.


Billede af glad kvinde der har gennemgået stressbehandling i kranio sakral terapi forløb

Kranio sakral terapi mod stress | Fra overlevelse til nærvær

Når vi lever med stress, lever vi ofte i hovedet. Tankerne løber foran os og kroppen bliver reduceret til noget der bare skal klare opgaverne. Når kroppen begynder at mærke roen, bliver det nemmere at trække vejret dybt, sove bedre og mærke glæde igen.

Kranio Sakral terapi hjælper også med at løsne gamle spændinger, der måske stammer helt tilbage fra tidligere perioder med pres, chok eller traumer. Kroppen husker alt, men heldigvis kan den også lære at give slip.


Kranio sakral terapi | Ikke kun om muskler og knogler

Selvom Kranio Sakral Terapi arbejder fysisk, så rækker virkningen langt ud over det fysiske plan. Når nervesystemet falder til ro, begynder alt i kroppen at samarbejde bedre, så hormoner, fordøjelse, søvn, immunforsvar arbejder normalt igen.

Man begynder at mærke sig selv og det er derfor, at mange oplever, at terapien ikke bare hjælper mod symptomerne på stress, men faktisk støtter en dybere forandring. Det bliver lettere at mærke grænser, tage sig tid, sige nej og vælge sig selv til.

Stress behandling | En pause for kroppen

En behandling varer måske kun en time, men kroppen arbejder videre efterfølgende. Nogle sover bedre i flere dage. Andre mærker, at tankemylderet stilner af eller at kroppen føles lettere. Det er ikke usædvanligt, at gamle spændinger slipper lidt efter lidt, da kroppen fortsætter arbejdet efterfølgende.

Man kan sige, at Kranio Sakral Terapi minder kroppen om, hvordan det føles at være i balance.



Sådan kan kranio sakral terapi bekæmpe stress

I en verden, hvor alt går stærkt, og hvor selvomsorg ofte bliver endnu et punkt på vores liste, er Kranio Sakral terapi noget helt andet. Her er der ingen krav, du skal ikke præstere, forstå eller gøre noget som helst. Du skal bare ligge og tage imod og netop det at slippe kontrollen og overgive sig til roen, kan være det mest helende af alt.

Kranio Sakral Terapi er godt imod stress, ikke fordi den fjerner problemerne i dit liv, men fordi den hjælper dig med at møde dem med et roligt nervesystem, med en afslappet krop, der kan trække vejret mere frit.